Menu

Atter kryds i Nymosen

image Tårnby FF-målscorer Rasmus Fugl
Michael Jensen
05. maj 2023 kl. 09:03
Heller ikke denne gang lykkedes det at tage fra Nymosen med alle tre point.

Det startede ellers fint da Rasmus Fugl, efter 13 minutters spil, fik presset modstanderens keeper så meget, at denne ramte Tårnby FF-spilleren så rent med bolden, at den sejlede uforstyrret ind i det tomme bur. 1-0-føringen holdt frem til pausen.

Desværre var anden halvleg ikke mere end godt ti minutter gammel, da man kunne se hjemmeholdets Matin Husaini Corleone passere Victor på et straffespark begået af Peter Hjulmand.

Det var desværre gennem det meste af kampen alt for tydeligt, at det var aftenens værter, der havde mest at spille for.

Således blev det til endnu et irriterende uafgjort resultat mod GVI i Nymosen. Men trods alt vandt vi førstepladsen tilbage, selvom det måske kun er midlertidigt.

Se alle fakta fra kampen her.

Næste opgave for Tårnby FF er når Roskilde KFUM kommer på besøg på Blochs Biler Arena til kick-off den 12. maj kl. 19:00.

Luk