Menu

Info om Café Feven i Vestamagerhallen

image
09. august 2021 kl. 14:09

Cafeen åbner efter sommerferien i uge 32 dvs. mandag den 9. august og drives fortsat af Lars  som forpagter. Lars driver også caféen i den nye Vestamager Svømmehal.

Åbningstider fra 9. august  i Vestamagerhallen:  

mandag – torsdag åben fra 16:00 – 21:30,

lørdag 09:00 – 20:30

søndag 09:00 – 16:00

Fremadrettet vil der også være salatbar, børnemenuer med nuggets og fiskefilet med pommes samt kaffe og kage som i måske kender det fra svømmehallen. Der bliver også mulighed for at købe chips og slik i poser samt børnesodavand til  kr. 12 og flaskeøl til kr. 20,00 samt kolde (dåse)øl ”togo”.   Der bliver klar skiltning med menuer og dagens ret.

Det hele er til brugervenlige priser 😊

Caféens hjemmeside opdateres med priser snarest.  www.feven.dk

Det er brugergruppen som efter drøftelse med forpagter som fastsætter priser og indhold og hvis man har ønsker/input/forbedringer,  er man meget velkommen til at rette henvendelse til   info@taarnbyff.dk att. Cafeen,  så vi kan tage det op i brugergruppen. Brugergruppen består reelt af alle interessenter på Vestamager Idrætsanlæg og konkret  deltager Carl-Johan fra Petanqueklubben, Bjørn fra bordtennisklubben samt undertegnede  fra TFF efter at Keld er trådt ud. Stor tak til Keld for indsatsen. Brugergruppen holder møder med forpagter efter behov.   

Brugergruppen vil også arbejde for at selve caféområdet bliver opdateret og opfrisket. 

TFF bestyrelsen anser caféen  som et vigtigt socialt mødested for vores medlemmer og opfordrer til at  vore medlemmer  benytter og bakker op om caféen i lighed med de andre idrætsklubber på VA.

Tårnby FF har ikke selv nogen café (udover ved 1. holdskampe eller særlige arrangementer på opvisningsbanen)  og det er godt og  vigtigt tilbud for alle medlemmer store som små. Det giver klubliv, sammenhæng i TFF og glæde  i vore børns sociale liv, at de kan  drikke en sodavand  efter træning og kamp eller lidt spise sammen i caféen i ny og næ også efter at de har været i bad og klædt om.   

Det er et tilbud som Tårnby kommune stiller til rådighed for idrættens udøvere på Vestamager idrætsanlæg og TFF opfordrer til at vore medlemmer støtter op.

Bemærk at man også kan afholde selskaber ex. konfirmation og fødselsdage på caféen efter aftale med forpagter.   

 

Frank

Tårnby FF

Luk