Menu

U15 træningsturen veloverstået

image
Kim Højlund
19. september 2020 kl. 12:47

U15 udnyttede den kampfrie weekend på en trænings-/teambuilding tur til Osted.

Det var en rigtig god måde at hilse vores nye spillere Aksel Bondo, Sylvester Bull fra naboklubben Amager FF, Marcus Asbai fra B1908 og Kasper Christensen velkommen til holdet.

U15 vil gerne takke Ungdomsudvalget for deres arbejde, der gjorde det muligt at vi kunne søge støtte til bussen. Endnu en gang mange tak.

Her lidt fra trænernes dagbog 😊

Fredag d.18. sep.

Kære dagbog

Så er det endelig fredag d.18. sep. Klokken er 15.30 og vi skal mødes ovre på torvet ved Vestamager centeret, her skal vi lige i netto og Bents for at forsyne os med alle de gode usunde sager, jeg har allieret mig med Bastian, Ali, Matti og C, jeg kan se at de klar til at yde deres bedste, vi støder dog hurtigt på det første problem, hvordan skal vi få transporteret købet over til bussen, jeg har ingen kontanter kun kort og den virker ikke til en indkøbsvogn, heldigvis får vi i alt hast stoppet Bastians mor og presser en 10´er ude af hende, endelig kan vi komme i gang, vi starter i Netto her går det som smurt, alt hvad vi finder ryger ned i vognen, vi sprudler af energi og sætter hurtigt kurs mod Bents hvor der skal blandes slik, vi får købt alt hvad der kan omsættes til 100% ren hygge.

Busturen forløb godt, det må have været en lang og hård skoledag, for drengene var meget stille, perfekt tænke jeg det bliver en stille og rolig aften. Men nej, bussen var for stor til den lille vej der førte op til stedet vi skulle være, men på de ca. 500m skulle det vise sig at drengene vågnede op, det var en festlig stemning vi trænere blev mødt med, det kan vel sammenlignes lidt ligesom når køer der bliver lukket ud på folden.

Vi fik hurtigt gennet drengene ind på deres værelser for at rede deres senge og gøre klar til første træningspas. Vi var tilsagt at træne på kunstbanen men der blev spillet kamp, så vi tog stadionbanen eller var det en golfbane? Baneforholdende var perfekte, lidt ligesom Tårnby kommunes baner i gamle dag, for dem som kan huske det.

Efter en veloverstået træning, var det tid til Spaghetti m/kødsovs. Derefter stod den på Kahout og alle de dejlige ting vi købte tidligere.

Lørdag d.19. sep.

Dette bliver den travleste dag!!

kl.07.30 Drengene vækkes med lidt stille musik, hvor efter de inddeles i to hold, får anvist et bord som de er ansvarlig for under opholdet, der serveres morgenmad, herefter tager vi hul på en lang dag med træning og teambuilding, så vi ændre programmet for at få alt med.

Kl.09.00 solen skinner og træningen går i gang, 2,5 time med øvelser og spil herefter bad og omklædning, tilbage til frokost inden vi starter teambuilding.

Kl.14.00 så skal der samarbejdes og bygges med duplo klodser, drengene får til opgave at bygge en nødagtig kopi af en duplo figur som er placeret ca. 50m væk under et klæde. Der bliver løbet, råbt, forklaret og fortalt.

Kl.15.00 er der dømt fodbold-crockett, instrueret af stormester Thomas ham selv.

Kl.16.15 dagens anden træning, der bliver gået til den, selv om det godt kan mærkes at vi har været i gang hele dagen, hatten af for drengene.

Kl.18.30 er der aftensmad og de to chefkokke skal i gang, der går lidt tid med at få de to komfurer til at snakke samme sprog, de springer konstant sikringerne, men efter 30 min. er der enighed og maden kan tilberedes.

Kl.20.00 drengene skal i gang med deres kreative kunnen, nu skal der tegnes og gættes. Der er virkelige dømt udfordring, både for den person som tegner, men også for dem som skal gætte. Vi stopper omkring kl. 21.30 hvor de fleste drenge begynder at gøre sig klar til natten.

Søndag d.20.sep

Kl.07.30 Thomas starter med at vække drengene stille og roligt, det har ikke helt den ønskede effekt, så jeg griber en gryde og ske og ”spiller” lidt musik 😊. Det får drengene ud af sengene.

Kl.09.00 vi starter træningen, man kunne godt have sin tvivl om det var morgendisen som lå over banen eller om drengene ikke var helt vågne, da vi startede, men det ændrede sig hurtigt til en god omgang fodbold.

Kl.11.00 Walk & talk tid, drengenes fokus er rettet mod den lokale købmand som kun lige er for enden af vejen på den højre side, så deres ansigter så sjove ud da vi nåede enden af vejen og drejede til venstre. Drengene kiggede sig tilbage flere gange for at tjekke om det nu var rigtigt at vi gik væk fra købmanden. Men Thomas og jeg var opsat på at vi først skulle ud og lufte benene og have en god snak med hver enkelt af drengene omkring deres og holdets nuværende og kommende fremtid, inden vi efter flere vestre drej endelig ramte købmanden, da det gik op for drengene, steg tempoet i gruppen.

Kl.12.45 Frokosten blev serveret

Kl.13.45 oprydning og inspektion af værelserne

Kl.14.15 afgang mod Tårnby FF

Tusind tak for en super produktiv og hyggelig tur.

Venlig hilsen et par trætte trænere

Thomas & Kim