Tårnby FF´s historie - 2012

Af: Kristian Engelbrecht
 

 

Generalforsamlingen

I starten af året afholdt klubben den ordinære generalforsamling. Der blev ændret lidt på kontingent satserne og så var der det obligatoriske valg til bestyrelsen. Her blev klubbens formand Kristian Engelbrecht genvalgt for de næste to år. Klubbens næstformænd David Qasem trak sig i sommerferien for at være assistent træner for 1. senior. Nye i bestyrelsen blev Christian Larsen, Aslan Celik, Thomas Tvarnø og Louise Mcfarley som blev valgt som kassér. Genvalgt blev Heidi Sørensen. I løbet af de næste måneder trak Christian Larsen, Thomas Tvarnø og Louise Mcfarley sig fra deres poster. Bestyrelsen fik Kim Højlund, tidligere formand for Kastrup Boldklub til at hjælpe sig resten af året.

 

 

Nyt spillested

Da bestyrelsen de sidste mange år havde haft en drøm om at tilbyde dens medlemmer nogle bedre faciliteter end omklædning på Pilegårdsskolen og spillesteder rundt omkring i kommunen. Var det meget glædeligt, at ansøgningen om at rykke til Vestamager Idrætsanlæg blev imødekommet i starten af året. På Vestamager Idrætsanlæg, var der netop blevet bygget to helt nye omklædningsrum, som klubben blev tildelt. I løbet af de sidste mange år, havde klubben med dens filosofi om at alle skal have det samme, opbygget et behov for meget skabsplads til de forskellige hold. De nye forhold gav umildbart ikke mulighed for at tage disse skabe med. Efter længere tids forhandlinger lykkes det dog at få placeret nogle skabe i omklædningsrummet samt at få lov til at bygge et materialerum. Med økonomisk hjælp fra Iver Entreprise og håndværksbistand fra Kenneth Hansen og Kristian Engelbrecht lykkes det at få bygget det nye materialerum og sat omklædningsrummet i stand således at fodboldklubben kunne fortsætte efter flytningen.

 

 

1. senior

1. senior startede året langt fra nedrykning fra Københavnsserien, men en stime af dårlige resultater gjorde at holdet sluttede under stregen og rykkede ned i serie 1. Sølle 8 point blev det til i efterårssæsonen, hvor også holdet for første gang tabte til AB Tårnby eller Tårnby Boldklub. Netop i nederlaget til Ab Tårnby blev Mark Svendsen inden kampen fejret for sine 100 kampe for 1. senior. Trænere for 1. senior var Kenneth Skamby Axelsen med assistent Jamel Aztout. Årets pokaler på 1. senior blev uddelt til en afslutningsfest, hvor holdet for første gang nogensinde havde oplevet en nedrykning til klubbens bedste mandskab. Årets topscorer blev Mark Svendsen, Årets point Andreas Bendtsen, Årets flid Anthon Lind og Årets spiller bleb Tommy Dresler.

 

Efter sommerferien ansatte klubben Martin Jensen som assistent træner, med ham på sidelinjen var de to assistenter i Jamel Aztout og David Qasem. Målsætningen fra trænerteamet var klart, de ville op i Københavnsserien igen. Til den første turneringskamp i serie 1 mod VLI som blev vundet 9-3 var følgende spillere med: Nicklas Kjærsvold, Andreas Bendtsen, Stefan Christensen, Morten Lagstrøm, Jacob Jørgensen, Ahmed Allehwani, Sebastian Christensen, Michael Larsen, Sarmad Kais, Anders Petersen, Kenn Fjellander, Mark Svendsen, Phillip Normann, Anthon Lind.

Den flyvende start styrtdykkede to runder senere da men elleres som ubesejret tabte til de endelige oprykkere fra Prespa. Holdet fandt aldrig det flotte spil frem igen og måtte gå til vinterpause på en skuffende 6. plads, uden den store mulighed for oprykning. Efter sidste turneringskamp stoppede Jamal Aztout som assistent, i stedet tilknyttede 1. senior Kenneth Hansen som målmandstræner.

 

 

Damesenior med nyt trænerteam og nye U13 piger hold.

Året startede som i de tidligere år med Steen Fansby i spidsen for Damesenior, han havde i de tidligere år ført damerne op igennem rækkerne og stod nu og skulle spille oprykningsspil til Danmarksserien med damerne. Her var der særdeles god modstand og holdet sluttede sidst i oprykningsspillet. Steen Fansby havde igennem sine kontakter, blevet tilbudt at overtage tre U13 hold, to 9 mands og et 7 mands. Hvilket der selvfølgelig var plads til i Tårnby FF. Derfor skulle damesenior finde en ny træner til efter sommerferien i Københavnsserien. Valget faldt på to klubmennesker i Danni Petersen og Casper Bryde, der før havde arbejdet sammen som assistenter på 1. senior under Michael Lagermand. Denne gang skulle de stå med ansvaret alene. De to trænere fik hurtigt med deres fysiske træning pigerne i god form og holdet sluttede året med en middel placering i Københavnsserien.

Med det nye trænerteam på plads til damesenior kunne Steen Fansby gå i gang med at træne U13 pigerne. De to 9 mands hold førte han som suveræne vindere af deres række, mens 7 mands holdet sluttede midt i rækken. De gode resultater på banen blev fulgt op med mange arrangementer uden for banen i afdelingen, helt i tråd med TFF ånden.

 

 

Lukning af klubbens første børnehold

Året startede med to hold i U12 drenge. Det ene som var klubbens første børnehold tilbage fra 2007, trænet af Henrik Kristensen var nu blevet så dygtige at Deres talent var rygtet til de store klubber. I sommerpausen kunne cheftræneren ikke længere holde på sine dygtigere spillere mere og holdet smuldrede fra hinanden. Det var selvfølgelig ærgerligt at klubben den ene dag havde et af de bedste U12 hold i Danmark og man dagen efter ikke har en spiller tilbage. De resterende spillere på holdet sammen med U12 2, blev lavet om til et U11 hold, da deres årgang var berettet til det. Holdet spillede efterårssæsonen færdigt, men herefter gik holdet i opløsning.

 

 

Børnebold starter op

Efter sommerferien startede klubben anført af Kristian Engelbrecht et U5 hold op. Holdet blev hurtigt en stor succes med op til 16 fremmødte til træning. Aldersforskellen på spillerne var stor da nogle var 1 år og andre 4 år, men alle delte glæden ved at sparke til den runde kugle. Dog ville nogle til tider under træningen hellere på legeplads eller kravle i målene, hvilket de så fik lov til. Det bliver spændende at følge de unge talenter de næste mange år.

 

 

 

FF CUP 2012

Den traditionsrige og faste indslag efter sidste turneringskamp i foråret blev afholdt på Skelgårdsskolens græsbane, som klubben havde fået tildelt sammen med bane 2 på Vestamager Idrætsanlæg. Der var 25 deltagene hold, som havde vejret med sig, da stolen strålede fra start til slut. Som noget nyt, var det første gang at festen efter fodbolden ikke blev afholdt af klubben selv. I stedet stor Verner i Vestamager hallens cafeteria for at folk kunne slukke den sidste tørst og få brugt de sidste kræfter på dansegulvet.

 

 

Salgsbod på opvisningsbanen

Da klubben fast havde fået ny bopæl på Vestamager Idrætsanlæg var det også mest naturligt at rykke 1. Seniors kampe fra Tårnby Stadion til opvisningsbanen på Vestamager Idrætsanlæg. Derfor blev hjemmebanenavnet for Gulddrengene ændret fra GuldFort Arena© til GuldFort Ground©. På GuldFort Ground© fik også damesenior lov at spille sine kampe. Indtil sommerpausen havde klubbens legendariske salgsvogn Grotto stået for salget til kampene, men i pausen skulle den på pension. Den blev nemlig afløst af en stor skibscontainer som med stort besvær blev hejst ind på plads. Herefter gik Mark Svendsen i gang med at male containeren grøn, en farve besluttet af kommunen. Klubbens utrættelige håndværkere Kenneth Hansen og Kristian Engelbrecht fik installeret el og lavet containeren klar til salg og den kommende housewarming. Senere på året kom der også bandereklamer op på banen.

 

 

Housewarming i de nye lokaler

Til den første hjemmebanekamp for 1. senior efter sommerferien var der blevet indbudt til housewarming for lokalområdet, klubbens tilhængere og medlemmer, politikerne, de andre klubber i København og hos lokalunionens bestyrelse. Klubben var vært for gratis øl, vand og pølser. 1. senior vandt sikkert på banen med 3-0, i en kamp hvor Anders Petersen inden kampstart blev fejret for sine 100 kampe for 1 senior. Fremmødet til housewarmingen var dog ikke så højt som forventet.

 

 

Et storholds forfald

Klubbens mest vindende 7 mandshold igennem tiderne Super7eren havde efter holdets standard en dårlig sæson. De kunne ikke følge op på sidste sæsons to mesterskaber og pokaltitel, da de måtte nøjes med to gange midterplaceringer i Mesterrækken i turneringen og tabende finalist i pokalturneringen. Holdet meddelte sidst på året at de ikke ønskede at fortætte i 2013.

 

 

Klubben uden 7 mandshold

Klubbens andet 7 mands herrerhold endte i deres to turneringer i serie 1 med at ende midt i rækken. Ligesom med Super7eren meddelte de at de heller ikke kunne fortsætte i 2013.

Klubbens sidste 7 mandshold i form af Oldboys holdet endte midt i Mesterrækken i forårssæsonen. Efter sommerpausen var der ikke nok aktive spillere til at holdet kunne fortsætte.

 

 

Op og nedture på 3. senior

3. senior startede stærkt i forårssæsonen med at slutte på en oprykningsgivende 3. plads i serie 5. Efter sommerferien kunne holdet derfor spille i serie 4. Det kneb dog med opbakningen til holdet, og derfor måtte de i sidste runde lave deres andet afbud til en kamp, det betød at holdet blev tvangsnedrykket til serie 5. Trænere for holdet var Christian Wærling og Casper Olsen.

 

 

2. senior leverede ikke målsætningen

2. senior med Kenneth Hansen som træner endte som nummer 5 ud af 12 i begge turneringer og missede derved den oprykning som ellers havde været trænerens mål.

 

 

Medlemstallet

Klubbens samlede medlemstal for 2012 blev lige under 200 medlemmer.